AO3 News

Post Header

Published:
2017-09-27 12:19:13 -0400
Original:
A Little Piece of Gundam Wing and Soul Circuit are Moving to the AO3
Tags:

A Little Piece of Gundam Wing-header

Soul Circuit-header

A Little Piece of Gundam Wing, et Gundam Wing fanfiction- og fanart-arkiv, og Soul Circuit, et Koko Wa Greenwood fanfiction-arkiv, bliver importeret til Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit blev oprettet i sommeren 2001 på baggrund af arkivarens ønske om at samle værker skabt af hendes yndlings Gundam Wing og Koko Wa Greenwood fanfiction-forfattere på ét sted. I 16 år var fanfiction af mere end 100 forfattere en del af arkiverne sammen med en masse fanart. Arkiverne lukker nu af økonomiske årsager.

Open Doors (Åbne Døre) vil samarbejde med Dacia om at importere A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit til separate, søgbare samlinger på AO3. For at bevare arkiverne som en helhed vil al fanart, der findes på A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit, blive hostet på OTW's servere og indlagt på deres egne AO3 værksider. Til sidst vil alle links til de gamle sider omdirigere til samlingen på AO3, så værkerne stadig kan findes gennem deres gamle URL'er.

Vi begynder at importere værker fra A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit til AO3 efter september 2017.

Hvad betyder dette for de ophavsmænd, der har et eller flere værker på A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit?

Vi sender en notifikation om importeringen til den e-mailadresse, som vi har på hver forfatter. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en forfatter, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende. Åbne Døre vil derefter sætte URL'erne op til at omdirigere, og vi vil lukke siden permanent.

Kontakt Åbne Døre med dit (dine) A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit pseudonym(er) og e-mailadresse(er), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, du brugte på det originale arkiv
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (inklusiv hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, der er tilknyttet din A Little Piece of Gundam Wing- og Soul Circuit-konto, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke, vil vi samarbejde med A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit-moderatoren om at bekræfte dine rettigheder til værket.)

Se venligst Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål ...

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge Åbne Døre FAQ'en, kontakte Åbne Døre-komitéen eller efterlade en kommentar på dette indlæg, så vil vi svare, så hurtigt vi kan.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare A Little Piece of Gundam Wings og Soul Circuits historier på Fanlore! Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare A Little Piece of Gundam Wing og Soul Circuit!

- Åbne Døre-holdet

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW's frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.