AO3 News

Post Header

Published:
2015-05-01 12:10:53 -0400
Original:
It's Your Turn - May 2015 OTW Drive
Tags:

Vi vinder sammen - Organisationen for Transformative Værker (OTW) - 1. - 6. maj 2015 Medlemskabskampagne

Det hele begynder med den første brik. Du har hele brættet at sætte den på. Hvert træk er åbent. Valget er dit.

Succes starter med dét første træk. Hvad sigter du efter? I dag vil du måske gerne vinde et spil, eller måske vil du bare gerne have det sjovt med dine venner. Måske er du i gang med at udforske en spændende ny fandom, eller i gang med at genopleve gamle favoritter, som du har elsket i årevis. Måske skaber du nyt indhold, spreder fantastiske anbefalinger eller arrangerer en udfordring. Ligegyldig hvad det er, er det første træk nødvendigt for at få begyndt.

Vores vision her hos OTW (Organisationen for Transformative Værker) er at hjælpe med at bygge et stærkere fanfællesskab de næste år gennem vores projekter: Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), Fanlore, Legal Advocacy (Juridisk Rådgivning), Open Doors (Åbne Døre), Fanhackers (Fanhackere) og Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer).

Denne uge har vi sat som mål at skaffe 100.000 USD. Pengene hjælper OTW med at betale de omkostninger, der holder vores projekter i gang, samt med at finansiere forbedringer og at hjælpe os med at vokse.

Nu har vi brug for dig til at tage det næste træk. Kom og vær med på vores hold—giv os et skub ved at donere. Du kan hjælpe os med at lave et bedre AO3. Du kan hjælpe os med at kæmpe for fans' lovfæstede rettigheder. Du kan hjælpe os med at gøre fanværker og fankultur mere tilgængelig for alle, der gerne vil have glæde af dem.

Vi har sat vores brætspil op. Nu mangler vi bare vores brikker. Hjælp os med at opnå succes og donér i dag!

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW's frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org