AO3 News

Post Header

Published:
2019-11-12 12:02:13 -0500
Original:
Ten Years of AO3: james_
Tags:

10 år med AO3

Da james_ blev bedt om at skrive et par ord om sin tid hos OTW (Vores Eget Arkiv) og særligt Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), havde han så meget at sige, at han havde problemer med at holde sig til sit antal af ord. (Han vil gerne sende en tak til Priscilla, der hjalp ham med at redigere!) Herunder kan du læse om nogle af de sværere tider, som james_ har oplevet i sin tid som medlem af Systemer og Tilgængelighed, Design og Teknologi-komitéen. Du kan også læse om de gevinster, han har opnået i sit arbejde for at holde vores vision klar og vores morale høj. Som du kan se, var james_ blandt de frivillige, der modtog vores Hugo Award for Bedste Relaterede Værk på vegne af AO3.

At være frivillig for OTW i de første dage var spændende, stressende, udmattende og demoraliserende, men også det hele værd. På det tidspunkt arbejdede vi med fem servere, og måtte konstant balancere byrden imellem de få systemer, vi havde. Vi rakte ud til vores venner hos Dreamwidth (tak, Mark), og de hjalp os. Vi måtte lære, mens en tsunami af AO3-trafik smadrede op på vores kyst.

Der er altid mennesker, der vil forsøge at trække dig ned, men de var i totalt undertal i forhold til alle dem, der støttede os og løftede os op. Jeg er taknemmelig for hver enkel person, der bidrager til OTW. Jeres bidrag betyder, at vi har råd til de maskiner, der holder AO3 kørende stabilt, og at jeg sjældent bliver vækket midt om natten på grund af uventet nedetid.

Noget andet, der har betydet meget for min tid som frivillig, var de tilbagevendende konflikter, som begge mine komitéer havde med tidligere udgaver af OTW's Bestyrelse. Disse var kilder til store frustrationer, og jeg kontaktede endda vores juridiske komité for at finde ud af, hvordan OTW-medlemmer kunne stilles til regnskab. Efter afgangen af hele Bestyrelsen fra 2015 har tingene kørt meget bedre. Ingen organisation er perfekt, men jeg mener, at alle hos OTW er meget gladere i dag. Jeg håber, at det vil fortsætte, og mener, at den bedste måde at sørge for, at det gør, er at sikre, at ethvert valg bliver et kampvalg; jeg stillede selv op til valget i 2016, og jeg vil gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt for at sikre, at der er nok kandidater til et kampvalg.

Vores succeser har ikke kun være interne, men også eksterne. I år havde jeg den glæde at stå på scenen ved Worldcon, da AO3 vandt en Hugo Award, og det var en kæmpe glæde.

james_ holder AO3's Hugo Award

I fremtiden mener jeg, at vi er nødt til at indsamle langt flere penge, end vi gør i dag, for at kunne hyre betalte medarbejdere. Det er ikke bæredygtigt, at vi udelukkende kører på frivillige kræfter for evigt. Vi har cirka 5% af Wikipedias besøgende, mens vores budget kun er omkring en tredjedel af én procent af deres.


OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.