AO3 News

Post Header

Published:
2019-10-12 13:04:02 -0400
Original:
Show Your OTW Pride With Our Donation Thank-You Gifts
Tags:

Vidste du, at når du giver et bidrag til OTW (Organisationen for Transformative Værker), kan du vælge at modtage en takkegave? Vi har masser af valgmuligheder—fra nøgleringe til krus og notesbøger—inklusive nogle nye ting til denne kampagne! Her er nogle af vores favoritter, både nye og gamle.

Først og fremmest har vi klistermærker! Vores OTW-klistermærkesæt indeholder syv klistermærker med logoer fra OTW, Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), Fanhackers, Fanlore, Legal Advocacy (Juridiske Rådgivere), Open Doors (Åbne Døre) og Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer). Denne takkegave er tilgængelig ved bidrag på mindst 50 USD. Og ved et bidrag på mindst 40 USD kan du få vores nye klistermærkesæt til ære for den Hugo Award, som Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) vandt for nyligt. De kommer som sæt på fire, og hvert sæt indeholder forskellige billeder med AO3 og Hugo Award-tema. Begge klistermærkesæt er perfekte til at dekorere din notesbog, laptop eller lige det, du vil.

OTW-klistermærkesæt (indeholder syv klistermærker). De første seks klistermærker måler 7,6 cm. i bredden: (1) En hvid cirkel med det røde OTW-logo, en cirkulær pil inde i en cirkel. Rundt om logoet er ordene "Organization for Transformative Works" (Organisationen for Transformative Værker) og URL'et "transformativeworks.org" i sort. (2) En hvid rektangel med det røde Fanhackers-logo, to stykker værktøj krydset i et X. (3) En rød firkant med det hvide og grå Åbne Døre-logo, franske døre, der åbner op for en sti. (4) En hvid firkant med Juridiske Rådgiveres logo, en cirkulær pil omkring en vægt som symbol på domstolen. Pilen læser "Fair Use, Legal Advocacy, Free Expression" (Fair Use, Juridiske Rådgivere, Fri udtrykkelse). (5) En hvid oval med det røde AO3-logo, et stiliseret AO3. (6) En rød rektangel med TWC-logoet i hvid; til venstre er bogstaverne TWC skrevet lodret og til højre er ordene "Transformative Works and Cultures" (Transformative Værker og Kulturer). (7) Fanlore-logoet, blå tekst på en hvid baggrund. Dette klistermærke måler 9,5 cm i længeden. Hugo Award-klistermærkesæt (indeholder fire klistermærker, der måler 5 cm.). De første to er runde med en lille rumraket flyvende over AO3's logo. (1) er rødt, og (2) er sort. (3) En rektangel med Hugo-logoet ved siden af ordene "Archive of Our Own - 2019 Hugo Award Winner - Best Related Work" (Vores Eget Arkiv – 2019 Hugo Award-vinder – Bedste relaterede værk) og (4) en stiliseret rumraket med ordene "Archive of Our Own, Best Related Work, Hugo Awards" (Vores Eget Arkiv, Bedste relaterede værk, Hugo Awards) håndskrevet inde i kroppen og året "2019" på rakettens styrefinner.

Vil du vise endnu mere AO3-kærlighed? Vi har badges, nøgleringe, notesbøger, hatte og et krus, der kommer sammen med en hemmelig gave fra vores lager af udgåede takkegaver. Vi har også en stressbold med Kudos-tema til, når livet er hårdt, eller når du finder ud af, at du allerede har efterladt ros her. :)

Rød hjerteformet stressbold med et hvidt AO3-logo

Mangler du et sted at opbevare alt det her fantastiske AO3-swag? Se lige vores AO3-sportstaske! Denne taske måler 25 x 48 x 25 centimeter og er sort og rød med et hvidt AO3-logo på siden. Denne takkegave er tilgængelig ved bidrag på minimum 350 USD.

Vi introducerer AO3-sportstasken. Tasken er sort med røde detaljer, med et rødt strøg og et hvidt AO3-logo på siden. Den måler 25 x 48 x 25 centimeter. Den har en praktisk skulderrem og en sidelomme i net, der passer lige til at opbevare podfics. Den er perfekt til at opbevare træningstøj, gemme dit superheltekostume, bruge som nødtaske til zombieapokalypsen og til at rejse med din fanzine-samling.

Hvis du ikke kan bidrage nok for at få din favorit-takkegave lige nu, er der råd for det! Vi tager også imod tilbagevendende bidrag, som lader dig spare op til lige den ting, du gerne vil have. Du skal bare vælge, hvor meget du gerne vil bidrage med og hvor ofte, fortælle os, hvilken gave du sparer op til, og så sender vi din gave, når du når det rigtige beløb. Det er en nem måde at håndtere dine bidrag, og på den måde er du også sikret, at dit medlemskab altid er gældende.

Jer, der bor i USA, må endelig huske, at I kan spørge jeres arbejdsgivere om matching-programmer, hvor arbejdspladsen matcher jeres bidrag. OTW er registreret som en nonprofit i USA, og vi giver skattekvitteringer for bidrag fra personer bosiddende i USA.

Disse gaver er et lille bevis på vores taknemmelighed for jeres støtte. Til alle jer, der bidrager til OTW, vi takker jer fra hjertet af.


OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.