AO3 News

Post Header

Published:
2019-10-09 19:54:40 -0400
Original:
The OTW: By Fans, For Fans, Open to All
Tags:

Vi tror på, at skabelse trives i fællesskab, og at især fandom har brug for plads til at eksistere fri fra censur, tilgængelig for alle og uden truslen om at forsvinde. I en verden, hvor fanarbejde ofte bliver udnyttet, censur understøttes af lovgivningen, og information forbliver forandrende, sigter OTW (Organisationen for Transformative Værker) efter at skabe et rum, hvor alle er velkommen til at skabe, analysere og bevare. For at kunne gøre det har vi brug for jeres bidrag.

Den Hugo Award, der blev vundet af Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), fungerer som både en fejring og en påmindelse om vigtigheden af fanmiljøer, hvor alle er frie til at skabe, publicere og dele. Det er dog kun én af de mange måder, OTW tjener fandom på. Hvad end du læser det seneste bind af Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kultur) eller søger gennem Fanhackers' fanstudier-bibliografi, er vores research og referencer åben og tilgængelig for alle.
Gennem Open Doors (Åbne Døre) og vores Legal Advocacy (Juridiske Rådgivning), bevarer vi fanværker og beskytter retten til at skabe og dele det, vi elsker. Og gennem Fanlore sikrer vi, at du kan skrive om det, så fandom fra i dag bliver husket i morgen.

Der er ikke noget premium niveau ved vores projekter, og man kan heller ikke låse op for early access. Alt, vi gør, er tilgængeligt for alle, ligemeget hvem de er, og hvad de laver. Den eneste måde, vi imidlertid kan gøre det muligt på, er gennem jeres generøse bidrag.

I Naomi Noviks Hugo Award takketale takkede hun på vegne af AO3 alle, der gør vores arbejde muligt, fra grundlæggere og frivillige til brugere, der skaber, kommenterer og efterlader ros på vores værker hver dag. Hun takkede også vores bidragydere, og vi vil gerne istemme det nu og invitere dig til at bidrage og hjælpe os med fortsat at skabe et åbent fanmiljø for alle, som gerne vil skabe og dele. Alle donationer på 10 USD eller mere giver dig muligheden for at blive medlem af OTW i det næste år, hvilket gør det muligt for dig at forme, hvad vi laver gennem vores årlige valg.

Vil du fejre vores projekter og præstationer endnu mere? Vi har nogle fantastiske takkegaver til at vise din kærlighed! Mere information om disse kommer snart.


OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.