AO3 News

Post Header

Published:
2018-05-24 12:14:10 -0400
Original:
AO3, GDPR and You
Tags:

Outlines of a man and woman speaking with word bubbles, one of which has the OTW logo and the other which says 'OTW Announcement

Du har måske hørt, at EU's nye forordning om persondatabeskyttelse, Databeskyttelsesforordningen (GDPR), indtræder d. 25. maj. Det har betydning for hjemmesider og organisationer i hele verden, inklusive Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

GDPR's primære fokus er på databeskyttelse og gennemsigtighed og på at give brugere mere kontrol over, hvad deres data bliver brugt til. AO3-holdet har arbejdet hårdt på at indrette sig efter alle GDPR-kravene og på at gøre mere information tilgængeligt, om hvordan vi bruger dine data på tværs af siden. Her er, hvad du har brug for at vide om kommende ændringer.

Brugsbetingelser

Vi har for nyligt opdateres vores Brugsbetingelser (på engelsk). Opdateringerne inkluderer:

  • Vi har tilføjet mere eksplicit information, om hvordan vi bruger de data, du giver, til at tilbyde forskellige funktioner—for eksempel for at holde styr på, hvor du tidligere har givet ros—og til at vise det indhold, du tilføjer til dine værker, kommentarer og profilside.
  • Vi har tilføjet en ny alderspolitik (mere om det herunder).

Et resumé af alle ændringerne og et link til det fulde dokument kan findes i dette indlæg (på engelsk), der annoncerer opdateringen af Brugsbetingelserne. Alle, der bruger AO3, skal godkende de nye betingelser.

Alderspolitik

Vi har lavet en ny alderspolitik, som er beskrevet i vores opdaterede Brugsbetingelser. Dette afgrænser, hvor gammel du skal være for at oprette eller eje en AO3-konto.

Den generelle minimumsalder for at oprette en AO3-konto forbliver 13 år, men der er specifikke regler for jer, der bor i EU. Hvis du er under 16 år og bor i EU, skal du tjekke dit lands nuværende lavalder for at give samtykke til databehandling.

Du skal være myndig for at give os lov til at bruge dine data på AO3, ellers kan vi ikke, rent juridisk, gemme den ros, du har givet, eller kommentarer, for eksempel (selv som gæst). Vores Retningslinjer & Misbrug-hold vil kontakte brugere, hvis der er grund til at tro, at de er under deres lands lavalder for samtykke til databehandling, og kan slette deres konti, hvis det er nødvendigt. Så nu er det tidspunktet for at gennemgå din profil og dine værker for gammel information om din alder!

Vi beklager eventuelle gener, dette kan give for vores europæiske brugere, som nu kommer under lavalderen i deres land. Vi vil glæde os til at tage imod jer igen, når I er myndige!

Samtykke

Du vil snart se et banner, der beder dig om at godkende vores nye Brugsbetingelser. Det vil fremhæve nogle vigtige aspekter af den databehandling, vi foretager os her på AO3 i forhold til dine værker, kommentarer og så videre. På den måde kan alle give informeret samtykke, når de accepterer de nye betingelser.

En vigtig note om dette: Ifølge GDPR er information om personlige forhold, religiøs overbevisning og seksuel orientering defineret som "særlige kategorier under personlig data". Vi ved, at vores brugere nogle gange nævner information relateret til disse i deres profiler, værker, noter, tags, kommentarer, bogmærker og så videre. Vær opmærksom på dit privatliv, når du deler disse oplysninger på sider, der er offentligt tilgængelige. Enhver information, du deler på åbne sider, er offentligt tilgængeligt for alle.

Mere end noget andet er AO3 dedikeret til at være et sted, der bevarer og deler fanværker. Vi er stolte af at tilbyde denne service lavet af fans og for fans i et format, der er gratis og giver dig fuld kontrol over dine værker. Vi viser ingen reklamer og tjener ingen penge på brugerdata på nogen som helst måde, og det kommer vi heller aldrig til.

Lær mere

For mere information om GDPR kan du tjekke Europa-komissionens side om Borgernes rettigheder eller Wikipedias information om GDPR.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan AO3 og nonprofit organisationen bag, OTW (Organisationen for Transformative Værker), har forberedt sig på GDPR, kan du kontakte OTW's juridiske team. Hvis du har specifikke spørgsmål, om hvordan disse ændringer berører dig eller AO3, eller hvis dit modersmål ikke er engelsk, og du har brug for hjælp til at forstå de ændringer, vi har lavet, skal du endelig kontakte vores Retningslinjer & Misbrug-komité.

Hvis du har spørgsmål om disse kommende ændringer, kan du efterlade en kommentar herunder.