AO3 News

Post Header

Sidste weekend var vi nødt til at deaktivere nye invitationsforespørgsler for at fokusere på en voldsom tilstrømning af kontoer, der oversvømmede The Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv)

med spamværker. Selvom vores Misbrugshold er ved at nedlægge disse kontoer og slette tusindvis af spamværker, er det fortsat et problem og ville blive værre, hvis vi begyndte at sende invitationer ud igen.

Vi har valgt at lukke invitationskøen midlertidigt, mens vi sørger for at forhindre spam i at blive publiceret i første omgang. Det betyder, at du ikke vil være i stand til at oprettet en konto, medmindre du tidligere har modtaget en invitation fra enten en ven eller vores automatiske kø. (Hvis du har bedt om en invitation før d. 22. oktober, og du ikke har modtaget den, så tjek dit spamfilter eller, hvis du bruger Gmail, din “Sociale netværker”-folder. Hvis du stadig ikke kan finde din invitation, kan du kontakte Support med din specifikke forespørgsel.)

Det er ikke med vores gode vilje, at vi afviser invitationer til legitime brugere, men mængden af spam, der i øjeblikket bliver publiceret, påvirker alles brugeroplevelse. Vi ser i øjeblikket ingen anden udvej end at fokusere på problemet.

Vi åbner invitationsforespørgslen, så snart vi kan, men vi har i øjeblikket ikke nogen konkret dato for det. Når forespørgsler er aktiveret igen, vil “Get Invited!”-linket endnu engang være synligt på hovedsiden, og Invitation Requests-siden vil have en formular, så du kan tilføje dig selv på ventelisten. (Muligheden for at efterspørge invitationskoder til venner har været deaktiveret siden sidste spambølge, og vi har ingen planer om at bringe den tilbage i den nærmeste fremtid.)

Alle opdateringer vil være tilgængelige på dette oplæg og på vores @AO3_Status Twitter-konto. For mere information om AO3’s invitationsystem, se vores Invitations-FAQ.