AO3 News

Post Header

Published:
2017-10-18 20:53:25 -0400
Original:
Thank You!
Tags:

Organisation for Transformative Værker Medlemskabskampagne, 12.-18. oktober 2017

Vores fundraising-kampagne oktober 2017 lakker mod enden, og vi hos OTW (Organisationen for Transformative Værker) vil gerne takke hver eneste af jer, som har givet et bidrag eller spredt budskabet. I har hjulpet vores projekter med at vokse sig stærkere, og vi kunne ikke være mere taknemmelige! Vi vil også gerne anerkende den utrættelige indsats, som alle de frivillige, der arbejder bag kulisserne, lægger i disse kampagner og organisationens øvrige arbejde.

Under denne kampagne har vi indsamlet mere end 136.000 USD fra mere end 5.500 individuelle bidrag, der representerer mere end 70 lande. For at dele det lidt mere op: 2.733 bidrag var fra førstegangsbidragsydere, 1.243 nye medlemmer kan stemme til OTW's Bestyrelsesvalg næste år, og vi skal sende 110 takkegaver ud den næste måned!

Henover denne uge har du modtaget opdateret information om vores budget, set en tidslinje over store begivenheder i OTW's historie og fået et kig ind i vores planer for fremtiden. OTW har tjent fans interesser i ti år nu, og vi håber, at vi kan fortsætte det arbejde og forbedre vores projekter og ydelser de næste år. Hold øje med vores nyhedskanaler for informationer, om hvordan du kan hjælpe os med at forfølge det mål.

Endnu en gang vil vi gerne udtrykke vores uendelige taknemmelighed til alle, der bidrager til denne organisations succes: tak!

(Husk, at selvom denne kampagne er slut, modtager vi bidrag hele året rundt.)

OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og drevet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere, om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.