AO3 News

Post Header

Published:
2017-04-03 12:34:59 -0400
Original:
The Least Expected Archive is Coming to the AO3
Tags:

Least Expected-header

Least Expected, et arkiv for J.R.R. Tolkien slash-fanfiction, bliver importeret til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Least Expected var det første arkiv for Tolkien-fanfiction, der accepterede slash-fanfic, og var associeret med e-maillisten tolkien_slash. Den var aktiv fra september 1999 til februar 2002, og mange af historierne i arkivet eksisterer ikke andre steder. For at bevare Tolkien-fandommens fanhistorie bedst mulig vil Least Expected-arkivet blive indhentet fra lagring og bevaret som en samling på AO3.

Open Doors (Åbne Døre) vil arbejde sammen med Amy Fortuna for at importere Least Expected til en separat, søgbar samling på AO3.

Vi vil begynde at importere værker fra Least Expected til AO3 efter april.

Hvad betyder dette for de ophavsmænd, der har værker på Least Expected?

Vi sender en notifikation om importeringen til den e-mailadresse, som vi har på hver forfatter. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi ved alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en forfatter, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende.

Kontakt Åbne Døre med dit (dine) Least Expected pseudonym(er) og e-mailadresse(er), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, du brugte på det originale arkiv.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (inklusiv hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Inkludér venligst navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du har publiceret værkerne andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det fantastisk. Hvis du ikke har det, vil vi samarbejde med moderatoren om at bekræfte dine rettigheder til værket.

Se venligst Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål ...

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge Åbne Døre FAQ'en eller kontakte Åbne Døre-komitéen

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare Least Expected's historie på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare Least Expected!

- Åbne Døre-holdet og Amy Fortuna

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW's frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.